Ten Sing for DIG! 

I Ten Sing handler det om at få lov til at udtrykke sig. At udtrykke sig, sætte aftryk og skabe indtryk. 

Ten Sing er for dig, der elsker at synge eller spille i band. For dig, der er interesseret i dans eller drama, og har lyst til sammen med andre unge at stable et show på benene. For dig, der er kreativ og kunstnerisk, og har lyst til at lave fede kostumer eller flot scenografi. For dig, der har teknisk snilde, og har lyst til at styre lys og lyd. Ten Sing er fedt. Ten Sing er sjov og ballade. Ten Sing er for dig, der har lyst til at være en del af et fedt fællesskab med andre unge, der også brænder for at udtrykke sig gennem musik, teater og dans.

Ten Sing er en del af KFUM og KFUK i Danmark og bygger på et kristent fundament, men er et åbent fælleskab, hvor der er plads til alle, der har lyst til at være med. Derfor er der i Ten Sing også plads til fordybelse og eftertanke, rum til at tale om de store ting i livet - om tro og tvivl og alt derimellem- og så er der tid til en masse fællessang!  

I vores forening har vi "Teensing Mojn" som lige nu er en gruppe på 7 unge, og der er plads til flere !!